Kørekortet koster mere end selve køretimerne
Et kørekort til bil er en stor udgift, og regningen består af mange dele. Mange tager kørekort, mens indkomsten er lav og opsparingen lille, så tanken om at låne pengene ligger nær.
Et lån på 10.000 kr. kan virke overskueligt, men det skal betales tilbage over en periode, der ofte varer længere end selve køreuddannelsen. Før du låner, er det derfor en god idé at vide, hvad kørekortet reelt kommer til at koste, hvad lånet koster oveni, og om der er billigere veje til målet.
Hvad kørekortet koster, og hvor budgettet skrider
Prisen på et kørekort er summen af flere poster. Mange køreskoler sælger dem som en samlet pakke, men det er ikke altid alt, der er med:
- teoriundervisning og undervisningsmaterialer
- køretimer på vej
- manøvrebane og køreteknisk anlæg, også kaldet glatbanen
- førstehjælpskursus
- gebyrer til teoriprøve og køreprøve
Den største usikkerhed er ekstra køretimer og omprøver. Består du ikke teoriprøven eller køreprøven første gang, skal der betales gebyr igen, og ofte også for flere timer. Spørg derfor køreskolen, hvad der er med i pakkeprisen, hvad en ekstra køretime koster, og hvad der sker, hvis du skal op igen. Låner du præcis pakkeprisen, kan du ende med at mangle penge til det sidste stykke af uddannelsen.
Ratebetaling hos køreskolen
Nogle køreskoler lader dig betale i rater undervejs. Er ratebetalingen uden renter og gebyrer, er det reelt bare en opdeling af regningen, og det koster ikke ekstra. Er der renter eller gebyrer, er det derimod en kreditaftale, og så skal ÅOP oplyses, præcis som ved et lån.
Spørg, hvad du betaler i alt, hvis du vælger rater, og sammenlign det med pakkeprisen ved kontant betaling. Forskellen er prisen for at dele betalingen op, og den kan du holde op mod, hvad et lån ville koste. Spørg samtidig, hvad der sker, hvis du holder pause eller stopper undervejs. Skal resten af pakken så betales på én gang, eller kun de timer, du har brugt?
Sådan sammenligner du lånetilbud på 10.000 kr.
Start med beløbet. Mangler du 6.000 kr., så lån ikke 10.000 kr. for en sikkerheds skyld, for du betaler renter og gebyrer af hele beløbet. Har du allerede en del af pengene, er det kun resten, der skal finansieres.
Overvejer du et lån, så se på mere end den månedlige ydelse. Det første tal er ÅOP, årlige omkostninger i procent. ÅOP samler rente, oprettelsesgebyr og andre faste omkostninger i én årlig procent, og långiveren skal altid oplyse den. Det andet er de samlede kreditomkostninger, som viser i kroner, hvad du betaler ud over de 10.000 kr., du låner.
Løbetiden påvirker begge dele. Tag to tilbud på samme beløb, hvor det ene skal betales tilbage over et år og det andet over fire år. Det lange lån har den laveste ydelse, men fordi renterne løber i tre år mere, ender det typisk med at koste mest i alt. ÅOP kan derfor kun sammenlignes direkte, når beløb og løbetid er ens. Vælg den korteste løbetid, hvor ydelsen stadig passer ind i dit budget, også i de måneder hvor du har færre arbejdstimer.
Loven sætter en øvre grænse for forbrugslån: ÅOP må højst være 35 %, og de samlede kreditomkostninger må højst udgøre 100 % af lånebeløbet. På et lån på 10.000 kr. må kreditomkostningerne altså højst løbe op i 10.000 kr. Det er et loft for, hvad der er lovligt, ikke en pris, du bør acceptere.
På en sammenligningsside for lån på 10.000 kr. kan du se tilbud fra flere långivere side om side med ÅOP ved hvert. Vælger du at gå videre med et af dem, er det hos långiveren, du søger, bliver kreditvurderet og eventuelt skriver under.
Kreditvurderingen, når indkomsten er lav
Långiveren skal altid kreditvurdere dig, før du kan få et lån. Det betyder, at långiveren ser på din indkomst, dine faste udgifter og den gæld, du har i forvejen, og regner ud, hvor meget du har tilbage hver måned. Det beløb kaldes rådighedsbeløbet.
Lever du af SU, et fritidsjob eller timeløn med svingende timer, kan rådighedsbeløbet være lille. Det kan betyde afslag eller et lavere beløb, end du har søgt om. Et afslag er ikke en forhindring, der skal omgås ved at søge et nyt sted, men et tegn på, at ydelsen ville presse budgettet.
Lav selv regnestykket først: Hvad tjener du om måneden, hvad går til husleje, telefon, transport og mad, og hvor meget er der realistisk tilbage til en ydelse? Står der næsten ingenting tilbage, er et lån til kørekortet en belastning, der følger dig i lang tid.
Andre veje til kørekortet
- Spar op i en periode. Sæt et fast beløb til side hver måned, og regn ud, hvor mange måneder der går, før du har pakkeprisen. Kan du vente et halvt år, slipper du måske helt for at låne.
- Betal undervejs. Spørg køreskolen, om du kan betale for teori og køretimer i takt med, at du tager dem, så udgiften fordeles over uddannelsen uden renter.
- Ferie- og fritidsjob. Et sommerjob kan betale en god del af kørekortet, især hvis du planlægger at tage det i efteråret.
- Hjælp fra familien. Låner du af forældre eller andre i familien, så skriv ned, hvor meget der lånes, og hvordan det betales tilbage. Det forebygger misforståelser senere.
- Forbered teorien grundigt. Hver prøve, du består i første forsøg, sparer et nyt gebyr og ofte nogle køretimer.
- Sammenlign køreskoler. Se på, hvad der er med i prisen, og hvad ekstra timer koster, ikke kun på den samlede pakkepris.
Bilen er den næste udgift
For mange er kørekortet første skridt mod egen bil, og så kommer der nye udgifter til forsikring, brændstof, afgift og service. Har du stadig et lån til kørekortet, når du vil købe bil, indgår det i kreditvurderingen af et eventuelt billån, og ydelsen tager plads i budgettet. Jo kortere løbetid på kørekortlånet, jo før er den plads fri igen. Overvej også, om du har brug for egen bil lige efter køreprøven, eller om delebil, lån af familiens bil eller offentlig transport kan række et stykke tid endnu.
14 dage til at fortryde
Når du har indgået en kreditaftale, har du 14 dages fortrydelsesret. Fortryder du, skal lånebeløbet betales tilbage. Brug fristen til at læse aftalen igen og kontrollere, at ÅOP, samlede kreditomkostninger og ydelse svarer til det, du regnede med.
Tjekliste til kørekortsbudgettet
- Få køreskolens pakkepris skriftligt, og spørg, hvad der ikke er med.
- Læg penge til side til ekstra køretimer og en eventuel omprøve.
- Spørg til ratebetaling, og hvad den koster i alt.
- Sammenlign lån på ÅOP og samlede kreditomkostninger ved samme beløb og løbetid.
- Regn på dit rådighedsbeløb, før du søger.
- Tænk bilens udgifter med, hvis du planlægger at købe bil bagefter.
